ERIK KREI
BYG & GLAS
Velkommen

 
Mit navn er Erik Krei, og jeg har efter mange år som almindelig lønarbejder skiftet over til at arbejde som selvstændig. Jeg er oprindeligt uddannet møbelsnedker, og jeg har både arbejdet i hånden og med maskiner. I de sidste 10 år har jeg dog arbejdet som glarmester og tømrer. Igennem min karriere har jeg samlet en bred vifte af erfaring, og derfor er jeg kvalificeret til mange former for bygningsarbejde.

Mit speciale ligger indenfor vinduer, køkkener og gulve, men jeg er også kompetent indenfor de fleste andre opgaver med træ og glas, og hvis I kommer med en ide eller begyndelsen på en ide, kan jeg forsikre, at jeg kan få den ud i virkeligheden.

Da Erik Krei Byg og Glas er et enkeltmandsfirma, vil man som kunde have fordelen af, at det er samme mand, der giver tilbud og udfører opgaven. Dette giver færre forviklinger og misforståelser. Selvom firmaet kun består af én mand, er der mulighed for at skaffe flere hænder til større opgaver, så intet er umuligt. Jeg tilstræber en god snak inden det endelige tilbud, så jeg kan få indblik i jeres forventninger til pris og kvalitet, og så jeg om nødvendigt kan hjælpe jer med ideudviklingen af jeres ønskede produkt.

For at få et tilbud ring mobil nr. 60 89 75 04